Danmarks hyggeligste
– trygt og hjemligt, og hvor børn må være børn ♥️
I Aalholm Børnehave er hverdagen lille, tryg og tæt. Børnene bliver mødt med nærvær og hjemlighed. Her er der plads til at være sig selv, uanset temperament eller fantasi.
Vi laver tit god mad i huset, og det dufter dejligt mens børnene leger, tegner, spiller spil eller danser rundt til dagens yndlingssang. Her kan børnene være sig selv – og hver og en bliver set, holdt af og hygget om. Alle kan være med, og vi lærer hinanden godt at kende på tværs af skel og alder.
Vi er også meget ude. Ture, traditioner og små oplevelser i nærområdet er en fast del af hverdagen. Det giver frisk luft, røde kinder, stærke relationer og masser af grin. Og når vi er færdige går turen tilbage til vores lille, trygge base.
Sådan møder vi dit barn:
I Aalholm Børnehave møder vi hvert barn med nærvær, anerkendelse og ægte nysgerrighed. Børn er forskellige, og det tager vi alvorligt — vi ser styrkerne, støtter i det svære og hjælper børnene med at finde deres egne måder at lykkes på. Hos os må børn være børn, med alt det finurlige, kreative og helt særlige, der følger med.
Legen er hjertet i hverdagen. Her lærer børn at samarbejde, løse konflikter, forhandle, fantasere og undersøge verden. Vi skaber tid, ro og plads til legen – og er til stede, når et barn har brug for støtte til at finde ind i fællesskabet. Læring opstår naturligt gennem nysgerrighed, oplevelser, rutiner og ture ud af huset.
Vores fællesskaber er små, trygge og overskuelige. Her oplever børnene, at det de siger og gør har betydning, og at de hører til. Det giver mod, selvværd og en følelse af, at verden er et sted, der gerne vil dem.





Åbningstider
Mandag: 7:00-17:00
Tirsdag: 7:00-17:00
Onsdag: 7:00-17:00
Torsdag: 7:00-17:00
Fredag: 7:00-16:00
Lukkedage
Børnehaven holder fast lukket 3 dage inden påske, 1. maj, 5. juni, dagen efter Kr. Himmelfart samt mellem jul og nytår. Derudover kan der være andre lukkedage, som vi melder ud om løbende.
Ved sygdom
Husk at sygemelde barnet om morgenen på Famly (link).
Barnet skal være hjemme indtil det har haft et helt symptomfrit døgn (24 timer). Hent hele vores sygepolitik her.
Medbring
Husk tøj efter årstiden og vejret. Vejledning hænger i garderoben. Hjælp gerne jeres børn med at holde styr på garderoberne.